Det var en stor gave, da jeg endelig rakte hånden ud efter hjælp - og fik den

Pårørende
Kvinde
25-34 år
Jeg gjorde meget for at glatte konflikterne ud og jeg forsøgte at dække over, hvor fuld far var, så mor ikke skulle blive ked af det. Jeg følte mig meget alene og udenfor, fordi jeg ikke turde fortælle andre om problemerne hjemme hos os. Det har været en stor gave for mig, da jeg endelig rakte hånden ud efter hjælp - og fik den. 

Minder fra juletiden med en alkoholisk far

Juleknas, stearinlys, hygge og kærlighed. Det er sådan jeg tænker på julen i dag, men det har ikke altid været sådan.
Jeg er vokset op med en far, som drikker og det gjorde hverdagen hård og svær, men særligt husker jeg højtiderne. Julen er en tid, hvor man hygger sig og der er ekstra fokus på familien og traditionerne. Min mor gjorde altid meget ud af julen og holdt meget af den hygge der er forbundet med det. For mig blev det endnu mere tydeligt, at der var noget anderledes i vores familie. 

Jeg vidste ikke på forhånd om det blev en hyggelig og rolig jul, hvor far ikke drak eller om den blev saboteret af far, fordi han drak sig fuld. Jeg husker utrygheden bredte sig. Jeg gjorde meget for at glatte konflikterne ud og jeg forsøgte at dække over, hvor fuld far var, så mor ikke skulle blive ked af det. Det tog hårdt på mig, når mor blev ked af det.

Min egen skuffelse, når tingene gik galt, var stor, men jeg lærte efterhånden ikke at forvente noget for jeg kunne aldrig vide, hvordan dagen i morgen ville være. Den konstante følelse af at være på vagt fyldte min hverdag samtidig med ansvaret for at forsøge at løse min mors og fars problemer.

Jeg følte mig meget alene og udenfor, fordi jeg ikke turde fortælle andre om problemerne hjemme hos os. 
Derfor var det også specielt hårdt at komme igennem julen, fordi mine klassekammerater kunne fortælle om hygge og varme og alt det jeg drømte om. En helt almindelig familie med forudsigelighed og tryghed.

Julen i dag

Jeg husker ikke julen i detaljer det år, hvor vi var flyttet fra far. Vi skulle stadig holde jul sammen som familie havde mor besluttet, men det endte med at far ikke kom. Vi ventede og ventede, men han kom ikke. Jeg var både lettet over far ikke var kommet, hvis han skulle være fuld, og angst for om der skulle være sket ham noget. Men det, som fyldte mest var skyldfølelsen over, at han skulle sidde alene et sted.

I dag holder jeg jul sammen med min mand og vores to børn med juleknas, hygge og kærlighed. Både min mor og far er meget velkomne, og min far drikker ikke, når han kommer i vores hus. Det vil vi ikke acceptere og det overholder han.
Julen har fået en helt ny betydning og grænsesætningen overfor min far har jeg lært gennem professionel og empatisk psykologhjælp. Det har været en stor gave for mig, da jeg endelig rakte hånden ud efter hjælp - og fik den.