Danske unge har et højt alkoholforbrug sammenlignet med deres jævnaldrende i de fleste andre  europæiske lande. De drikker sig relativt hyppigt fulde og oplever mange problemer i forbindelse med deres brug af alkohol (Hibell et al., 2004). I Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet blev unges alkoholforbrug udpeget som en af de mest betydelige udfordringer for forebyggelsen, og på den baggrund blev det i 2004 besluttet at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen fra 15 til 16 år. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år (Lov nr. 213 af 31/03/2004) trådte i kraft den 1. juli 2004, hvorved den eksisterende aldersgrænse fra 1998 blev hævet med et år. En af de væsentligste konsekvenser af loven var således, at den gjorde det ulovligt at sælge alkohol og tobak til 15-årige.

Evaluering af 16års aldersgrænse for køb af alkohol har særligt fokus på, hvilke konsekvenser den har haft på de unges køb og forbrug af alkohol efter loven har virket omkring 1 år. Undersøgelsen består af to dele. Første del var en spørgeskemaundersøgelse om køb og forbrug i 2004 blandt unge 13-16årige, undersøgelsen gennemførtes umiddelbart før ikrafttrædelsen af loven om forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år. Anden del var ligeledes en spørgeskemaundersøgelse om køb og forbrug gennemførtes blandt samme målgruppe i 2005 1 år efter lovens ikrafttræden. I begge undersøgelser besvarede godt 6000 unge 13-16årige det udsendte spørgeskema.

Overordnet set viser evalueringen, at 15-åriges køb af alkohol er blevet nedbragt efter den nye aldersgrænses ikrafttræden, mens selve forbruget af alkohol blandt 13-16-årige stort set er uændret. Disse modsatrettede tendenser giver grund til at genoverveje, hvordan man kan sikre en sammenhæng i forebyggelsesindsatsen rettet mod unges alkoholbrug, så aldersgrænsen kommer til at indgå i et konstruktivt samspil med øvrige aktiviteter på området. Den direkte målgruppe for lovgivningen er de 15-årige, og denne aldersgruppe adskiller sig også fra de øvrige, hvad udviklingen fra 2004 til 2005 angår. Således er der sket næsten en halvering af andelen af 15-årige, der selv har købt alkohol i en butik. I 2004 havde 44% af drengene og 41% af pigerne købt alkohol i en butik, og dette var faldet til henholdsvis 25% og 22% i 2005. Som nævnt er der ikke sket samme fald i de 15-åriges forbrug. Der er tilsyneladende lidt færre 15-årige, der har drukket alkohol i 2005, og de, der har drukket, har drukket lidt færre genstande. Imidlertid er der tale om ganske små forskelle på dette område, og man bør bemærke, at det stadig er mere end 60% af de 15-årige, der har drukket alkohol inden for den seneste måned, og at mere end halvdelen har været fulde inden for det seneste halve år. For de øvrige aldersgrupper er der ikke sket afgørende ændringer – dog ligner udviklingen for de 14-årige piger på flere områder den, der er sket for de 15-årige.

Blandt 13-16-årige er det mere normalt, at man får alkoholen fra andre, end at man køber den selv. Således har fx næsten halvdelen af de 15-årige inden for den seneste måned drukket alkohol, som de har fået af deres venner. Fra 2004 til 2005 er der tilmed sket en stigning i andelen, der har drukket uden selv at have købt alkohol. Dette er en del af forklaringen på, at en reducering af unges køb af alkohol ikke nødvendigvis medfører en nedgang i deres forbrug. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at der i alle de aldersgrupper, der medvirker i denne undersøgelse, er sket en stigning i andelen, der har fået alkohol af deres forældre.

En fjerdedel af 15-årige drenge har fået alkohol af forældre inden for de seneste 30 dage, og blandt pigerne er det en tredjedel. Dette kunne tyde på, at forældrene ved at give alkohol til deres børn i et vist omfang har kompenseret for den nye aldersgrænses begrænsning af de unges mulighed for selv at købe alkohol.

At forældre i højere grad har givet alkohol til deres børn efter den nye aldersgrænses ikrafttræden kan fortolkes på flere måder. Det kan på den ene side ses som et tegn på, at (nogle) forældre ikke er enige i, at deres børn ikke bør drikke alkohol, selvom de er yngre end 16 år. På den anden side kan tendensen også tolkes mere positivt som et tegn på, at (nogle af) forældrene ved at give alkohol til deres børn søger en form for kontrol over, hvor meget og hvad deres børn drikker. Evalueringen giver ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt dette har en gavnlig effekt på børnenes forbrug af alkohol, eller om det eventuelt kan virke kontraproduktivt.

Evalueringens resultater bliver bekræftet af Sundhedsstyrelsens MULD-undersøgelse, som er blevet foretaget blandt elever i 5.-10. klasse hvert år siden 1997. Da respondenterne i MULD er udvalgt på en anden måde end respondenterne i denne evaluering, er de to undersøgelser ikke direkte sammenlignelige. Ikke desto mindre kan man i MULD-data iagttage samme tendenser som i nærværende evaluering: Der er sket en nedgang i 15-åriges køb af alkohol, mens der ikke kan iagttages nogen  væsentlig ændring i deres forbrug. Dog viser MULD-undersøgelsen, at der er sket et mindre fald i 11-15-åriges alkoholforbrug i tiden fra 1997 til 2004.

Internationale oversigtsstudier har fundet, at juridisk regulering af unges mulighed for at købe alkohol er en af de mest effektive metoder til at begrænse unges alkoholforbrug, men påpeger samtidig at håndhævelse er en forudsætning for succes (Babor et al., 2003; Stockwell et al., 2005). Selvom aldersgrænsen har formået at mindske unges køb af alkohol, vil en strengere håndhævelse af loven over for butikkerne utvivlsomt hjælpe. Det ville kunne medvirke til en yderligere reduktion i unges køb af alkohol, og det vil også give loven større gennemslagskraft over for forældre og andre voksne ved at signalere, at 19 alkoholbrug blandt børn ikke bør accepteres. Loven giver mulighed for bødestraf til butiksindehavere, der fortsat sælger alkohol og tobak til mindreårige, og det bør overvejes at tage denne sanktionsmulighed i anvendelse.

Evalueringen indikerer dog, at man ikke kan nedbringe unges alkoholforbrug alene ved at forhindre dem i at købe alkohol. Aldersgrænsen må således kombineres med forebyggelsestiltag, der søger at påvirke andre faktorer i positiv retning – fx forældre og venners indflydelse på unges drikkemønstre. Foreløbige resultater fra Center for Alkoholforsknings store kvantitative og kvalitative undersøgelse Ungeshverdag.dk peger på, at kammeratskabsgrupper har stor betydning for den enkeltes brug af alkohol, og at der ligger et væsentligt forebyggelsespotentiale i at styrke ressourcerne i sådanne grupper. Det ville kræve en undhedsfremmende tilgang, hvor man fx understøtter unge i at udskyde deres alkoholdebut og i at hjælpe hinanden til at undgå alkoholrelaterede problemer, når og hvis de begynder at drikke. Der er imidlertid et hul i den forskningsbaserede viden, såvel nationalt som internationalt, om hvordan en sådan sundhedsfremmende tilgang kan gennemføres i praksis.

Med struktur- og opgavereformen overtager kommunerne en række opgaver på sundhedsområdet fra amterne, heriblandt den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. I lovgivningen er der intet krav til kommunerne om, at de skal iværksætte forebyggelse rettet specifikt mod børn og unges alkoholbrug, men det er ikke desto mindre en opgave, der fortsat skal løses. Alkoholforebyggelse indgår traditionelt i folkeskolens sundheds- og seksualundervisning, selvom der ikke er stillet eksplicitte krav om, at der skal undervises om alkohols potentielle skadevirkninger. Når kommunerne overtager forebyggelsesopgaven, bliver der mulighed for at integrere folkeskolens undervisning i kommunens strategi på området, men det er ikke nogen selvfølge, at dette vil ske. Der er derfor brug for forskning, der kan belyse kommunernes varetagelse af alkoholforebyggelsen i tiden omkring strukturreformen. I den forbindelse vil det være relevant at undersøge, hvordan kommunale aktiviteter bedst muligt kan indgå i et samspil 20 med aldersgrænsen, så der sikres kvalitet og sammenhæng i nationale såvel som lokale indsatser på området.