Rapportens hovedresultater. Resultaterne er uddybet i rapporten, hvor det også er nærmere forklaret, hvad emnerne dækker over. En helt kort konklusion findes bagest.

Forældres eget alkoholforbrug

• Der er god evidens for, at forældres alkoholforbrug har betydning for deres børns alkoholforbrug. Højere forbrug hos forældrene er forbundet med tidligere debut og større forbrug hos deres børn i ungdomsårene.
• Der mangler viden om, hvordan forældrenes forbrug påvirker børnenes forbrug.

Regler om alkohol

• Der er nogen dokumentation for, at børn drikker mindre, hvis deres forældre opstiller regler for deres alkoholforbrug – evidensen er dog ikke entydig.
• Det er uklart, hvilken udformning reglerne skal have for at virke bedst.

Forældres udskænkning af alkohol til deres børn

• Litteraturen tyder på, at børn, der får alkohol af deres forældre eller drikker sammen med dem, generelt har/får et højere alkoholforbrug og er i øget risiko for at binge-drikke end børn, der ikke får alkohol af deres forældre. Evidensen er dog ikke entydig.
• Børn drikker mere, hvis deres egne eller venners forældre lægger hus til fester med alkohol.

Forældres misbilligelse/accept af børn/unges alkoholforbrug

• Forskning viser, at forældres misbilligelse eller accept af børn og unges alkoholforbrug (typisk ift. deres eget barn) er en prædiktor for deres barns senere forbrug.
• Børn, der oplever deres forældre som misbilligende ift. alkohol i ungdoms- årene, drikker mindre end andre børn senere i ungdommen. Det er uklart om misbilligelse også er forbundet med senere debut.

Kommunikation om alkohol

• Sammenhængen mellem kommunikationen om alkohol og børnenes forbrug er kompleks. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der virker ift. at begrænse børnenes alkoholforbrug.
• Forskning tyder på, at kommunikation om alkohol har betydning for børns forbrug – men det er uklart, hvordan og hvor ofte kommunikationen helst skal foregå.

Generel kommunikation

• Forskning tyder på, at god kommunikation – dvs. kommunikation hvor barnet kan snakke frit med sine forældre og føler sig forstået – er forbundet med lavere alkoholforbrug hos barnet.
• Det er uklart, om god kommunikation også er forbundet med senere alkoholdebut, idet der mangler forskning på området.
• Det er uklart, om kommunikationens hyppighed har nogen betydning for barnets alkoholforbrug.

Forældrestil

• Forskning viser, at børn, hvis forældre udviser varme og anerkendelse kombineret med rammer og forventninger til dem, drikker mindre end børn, hvis forældre er enten strikse og kontrollerende eller uengagerede i deres barn.
• Der er god evidens for, at autoritativ og tilladende forældrestil er bedre end autoritær og uengageret ift. alkoholforebyggelse.
• Det er uklart, om den tilladende og den autoritative forældrestil er lige gode ift. alkoholforebyggelse.
• Forskningen har ikke belyst, om forældestilene spiller sammen – om det f.eks. har nogen betydning, hvis barnets forældre har forskellige stile.

Monitorering

• Forskning tyder på, at forældremonitorering – dvs. at forældrene ved, hvor barnet er, hvem det er sammen med, og hvad det laver – er forbundet med senere alkoholdebut og lavere alkoholforbrug i ungdomsårene.

Støtte

• Forskning tyder på, at børn, der oplever deres forældre som støttende, drikker mindre end børn, der ikke i samme grad oplever deres forældre som støttende.