Befolkningen ønsker samlet 18 års alkoholgrænse

Når unge i dag skal købe ind til en festlig fredag, skal de være 16 år, hvis drikkevarerne indeholder mindre end 16,5 procents alkohol og 18 år, hvis der skal stærkere sager i indkøbsposerne.

Men hvis det står til flertallet af befolkningen, skal det laves om. 53 procent mener, man skal være 18 år for at kunne købe alkohol uanset styrke. 32 procent mener, at aldersgrænserne skal være som i dag, mens 8 procent mener, at aldersgrænserne skal være 16 år for al alkohol. Det viser en befolkningsundersøgelse, Epinion har foretaget for Alkohol & Samfund blandt 1500 borgere.

Europamestre i fuldskab

Og danske unge køber og drikker rigtig meget alkohol. Faktisk så meget, at de er europamestre i fuldskab. Når danske unge første gang drikker alkohol, er de yngre end unge fra andre europæiske lande, og de drikker oftere og mere ad gangen, viser en rapport fra ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs). Samtidig er Danmark, ifølge WHO, et af de lande i Europa, hvor unge har lettest ved at købe alkohol lovligt.

Og ifølge Statens Institut for Folkesundhed drikker 46 procent af alle gymnasieelever alkohol hver eller næsten hver weekend, og hver femte gymnasieelev drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.

Det er der mange grunde til at være bekymret over, mener professor og direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

– Vi ser jo især akutte skader, hvor de unge kommer til at gøre ting, de ellers ikke ville have gjort, eller ting, de fortryder – uønsket sex, vold og ulykker. Og så har vi en bekymring for, at det her lidt akavede drikkemønster, hvor man meget tidligt drikker sig meget fuld ofte, kan føre til problemer senere, siger han.

Alkohol-aldersgrænser er kryptiske og uhåndtérbare

Samtidig er Danmark et af de lande i Europa, hvor alkohol er allermest tilgængeligt for unge. Vi ligger nummer tre på WHO’s rangliste over, hvor nemt det er at få fat på alkohol som ung.

Og det er ikke kun på mængden af alkohol, de unge køber og indtager, at Danmark adskiller sig fra de europæiske lande, vi ellers sammenligner os med. Også på den lovgivning, der sætter aldersgrænser for, hvad unge må købe hvornår, skiller vi os ud. 41 europæiske lande har en 18-års-grænse, mens Danmark er et ud af 12 lande, hvor unge ikke skal være fyldt 18 år for at købe alkohol uanset styrke.

– Danmarks 16-/18-års-grænse er meget kryptisk og uhåndtérbar. Og vi ser jo gang på gang, at den ikke bliver overholdt. En fast aldersgrænse vil være ekstremt nemt både at indføre og at håndhæve, siger Morten Grønbæk.

At loven er svær at håndhæve viser Alkohol & Samfunds gentagne mystery shopping-undersøgelser. 67 procent af de 194 butikker, Alkohol & Samfund besøgte i 2017 og 2018 solgte alkohol til unge, der var under aldersgrænserne.

I 2008, da Folketinget vedtog en 18-årsgrænse for køb af tobak, indgav Coop et høringssvar, hvor de støttede ændringen af tobaksreglerne og anbefalede, at aldersgrænsen for salg af alkohol også skulle hæves til 18 år. Det trækker Coop dog i land på i dag.

– Vi tror, spændet mellem den virkelige adfærd og en 18års-aldersgrænse, vil være for stort. De 16-18-årige drikker i mange sammenhænge, også hjemme hos deres forældre, og derfor vil det være svært at forsvare, at de ikke må købe en øl i en butik. Jeg tror, det er bedre at bruge kræfterne på at få indført en kultur, hvor det bliver naturligt for vores medarbejdere at spørge om ID, og det er vi allerede rigtig godt i gang med, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen. 

18-årsgrænse får unge til at drikke mindre

Han er ikke i tvivl om, at en 18-årsgrænse vil betyde, at de danske unge vil drikke mindre.

– I alle de lande, der har en fast 18-årsgrænse kan vi se, at de unge drikker mindre, end de gør i Danmark. Derudover ved vi, at forældre også i høj grad retter deres regler efter lovgivningen, siger Morten Grønbæk.

Og han står ikke alene med ønsket om en fast 18-årsgrænse for salg af al alkohol. Sidste år sendte Kræftens Bekæmpelse, Rådet for Sikker Trafik, WHO, Dansk Selskab for Folkesundhed, Børnerådet, Vidensråd for Forebyggelse, Lægeforeningen, Forbrugerrådet Tænk, PsykiatriFonden, SSP-Samrådet og Alkohol & Samfund en appel til Folketinget og Sundhedsministeren om at ændre lovgivningen til en 18-årsgrænse. Og både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner anbefaler også en 18-års-grænse i deres seneste forebyggelsespolitiske udspil.  

– Vi har længe undret os over, at politikerne kan blive ved med at ignorere anbefalinger fra forskere, eksperter og organisationer, der arbejder med området, og samtidig virke helt ligeglade med erfaringerne fra andre lande. Og den undren bliver ikke mindre af, at der også i befolkningen er flertal for idéen om en 18 årsgrænse, siger Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund.

Sundhedsminister tror ikke på 18-års grænse

Men til trods for både ekspertanbefalinger og befolkningsflertal er der på Christiansborg ikke umiddelbar opbakning til at ændre på aldersgrænserne for salg af alkohol.

– Det er klart, at jeg som sundhedsminister følger udviklingen i unges alkoholforbrug tæt, og vi vurderer løbende, om der er brug for nye initiativer for at bekæmpe en usund drukkultur blandt unge, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. 
– På alkoholområdet har vi dog heldigvis over mange år set en udvikling hvor de unge drikker mindre og mindre. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi bare kan læne os tilbage. Men jeg tror ikke på en tilgang hvor aldersgrænsen for køb af alkohol sættes yderligere op, siger hun.

Heller ikke Det Konservative Folkeparti vil ændre på loven.

– Vi går ind for at fastholde de nuværende regler, som vi selv har været med til at fastsætte. Men kommer der ny viden, er vi åbne for at drøfte det, siger Brigitte Klintskov Jerkel, sundheds- og forebyggelsesordfører, Det Konservative Folkeparti.

I den anden ende af Folketingssalen er det heller ikke lovændringer, der står først for. Hverken hos sundhedsordfører for Enhedslisten, Stine Brix eller sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen.

– Vi tror generelt mere på at løse problemerne ad anden vej end ændringer af aldersgrænserne, siger Stine Brix, der bakkes op af Flemming Møller Mortensen.

– Vi går ikke ind for en 18-årsgrænse, og vi synes, den nuværende er fin. Der har ikke været røster fremme, som kan ændre min holdning.  Jeg har stor respekt for befolkningsundersøgelser, men jeg ved også, hvor svært det er at lave det politiske håndværk, der skal til at gennemføre ændringer i aldersgrænserne, når der ikke er nogen borgerlige, der vil lægge stemmer til. Jeg synes, at et smalt flerrtal sender et dårligt signal til Folketinget, siger han.

Den manglende opbakning til lovændringer undrer Peter Konow:

– Folketinget og sundhedsministeren har lige nu en helt oplagt mulighed for at ændre loven, uden politiske omkostninger for dem, men som vil give en kæmpe gevinst for den kommende generations sundhed, siger Peter Konow.

Bedre kontrol, hårdere sanktioner og dialog med detailhandelen

Til trods for den manglende opbakning til lovændringer, så anerkender politikerne i begge sider af Folketingssalen, at unges alkoholvaner og butikkernes ulovlige salg er et problem.

Løsningerne på problemerne er dog farvet af, hvilken side i Folketinget, man spørger.
–  Der ligger en opgave i at fokusere mere på at håndhæve aldersgrænserne. Dér har vi netop taget ansvaret væk fra Politiet og lagt det over til Sikkerhedsstyrelsen, og det tror jeg, vil sikre en bedre kontrol og prioritering af opgaven. Men jeg tror også, at det skal følges op af strengere sanktioner overfor de butikker, der overtræder loven, siger sundhedsordfører i Enhedslisten, Stine Brix.

I Socialdemokratiet tror sundhedsordføreren også på hårdere sanktioner for butikker, der ikke overholder loven.
– Vi skal have bedre og mere systematisk kontrol af detailhandelen, som skal lægges i en instans under Sundhedsstyrelsen. Jeg tror, den nye ordning med Sikkerhedsstyrelsen forslår som en skrædder i helvede. Og så skal kontrollerne følges op af hårdere sanktioner – for eksempel muligheden for at fratage butikker retten til at sælge alkohol, hvis de overtræder loven, siger Flemming Møller Mortensen.

Det Konservative Folkeparti tror dog ikke meget på kontrol og sanktioner. 
– Vi bør gå dialogens vej med detailhandelen – som man gør i partnerskabsaftalerne. Vi skal jo huske på, at de som ejer den lokale Føtex, ikke har en interesse i at sælge alkohol til små børn. De har sikkert selv børn, og de tjener altså ikke deres penge på at lange øl over disken til 12-årige. Med andre ord er vi altså flere voksne mennesker, som gerne vil løse problemet, og det tror jeg er en god start på det hele, siger Brigitte Klintskov Jerkel.

– En effektiv indsats over for skadeligt alkoholindtag hos unge kræver, at kommunerne, der har det overordnede ansvar for forebyggelsen, tager et ansvar samtidig med de unge selv, deres forældre, skolerne og civilsamfundet som helhed gør det. For eksempel laver flere gymnasier fælles retningslinjer for alkohol. Den type tiltag er en bedre vej at gå end at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol endnu en gang, siger Ellen Trane Nørby.

Folketingspolitikere i en glasboble

I Alkohol & Samfund hilser Peter Konow alle tiltag velkommen.

– Vi synes bestemt også, der skal strammes op på både kontrollen af lovgivningen og sanktionerne for overtrædelser. Men alt det ville blive lettere, hvis med en fast aldersgrænse på 18 år. Det virker som om, Folketingspolitikerne sidder i en glasboble fjernt fra alle andre. Når både befolkningen, eksperter, førende sundheds- og børnepolitiske organisationer og regioner og kommuner, som står med regningerne for alkoholskader mener, at den eneste vej frem, er en 18-årsgrænse, så virker det som politisk overfølsomhed for at tage debatten, at Folketingspolitikerne nægter at røre ved lovgivningen, siger han.