Det er budskabet i en ny undersøgelse, der blev udgivet i tidsskriftet, International Journal of Epidemiology i juli 2019. Igennem 15 år har forskerne bag undersøgelsen sammenlignet hospitalsindlæggelser og dødelighed hos den generelle danske befolkning med de mennesker, der mellem 1998 og 2002 var indlagt med et alkoholproblem første gang. Et alkoholproblem er for eksempel alkoholforgiftning, et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed.

Risikoen for at blive syg er større, hvis du har været indlagt med alkoholproblemer

Mennesker, der på grund af alkoholproblemer, har haft kontakt til skadestuer, ambulatorier eller har været indlagt på en somatisk eller psykiatrisk afdeling er markant mere syge end den generelle danske befolkning. For eksempel har de henholdsvis 3 og 10 gange højere risiko for senere at blive indlagt på en somatisk og psykiatrisk afdeling. 

Forskerne har kigget på hospitalsindlæggelser grundet sygdomme i hele kroppen. Det dækker blandt andet over infektioner til kræft, ulykker og luftvejssygdomme. Mennesker, der indlægges med alkoholproblemer, har især sygdomme, hvor alkohol er en direkte årsag til sygdommen. For eksempel er risikoen for indlæggelse grundet sygdomme i lever og bugspytkirtel 11 gange højere for mænd og 17 gange højere for kvinder med alkoholproblemer, sammenlignet med generelle danske befolkning.

Fakta om alkoholrelaterede skader og indlæggelser i sundhedsvæsenet

Alkohol øger dødeligheden markant blandt mennesker indlagt med alkoholproblemer

29 procent af mændene og 26 procent af kvinderne, der blev indlagt på grund af alkohol, dør 10 år efter første indlæggelse. Det er særligt alkoholrelaterede sygdomme, for eksempel leversygdomme og alkoholforgiftning, som er årsag til den høje dødelighed hos mennesker med alkoholproblemer. Sammenlignet med den generelle danske befolkning er risikoen for at dø af en sygdom forårsaget af alkohol er 33 højere for kvinder og 16 højere for mænd 15 år efter, at de har været indlagt på grund af et alkoholproblem.

Indlæggelse på grund af alkoholproblem er et faresignal

Den øgede sygelighed og dødelighed hos mennesker, der har været indlagt med et alkoholproblem 15 år forinden, er et tegn på, at et højt alkoholforbrug fører til vedvarende dårligt helbred. Dette mener forskerne bag undersøgelsen. De anbefaler derfor, at hospitalerne bliver bedre til at tilbyde hjælp til mennesker indlagt med et alkoholproblem. Det vil gavne det enkelte mennesker, fordi et reduceret alkoholforbrug kan sænke risikoen for sygdom og for tidlig dø. Det vil også gavne samfundet, da udgifterne til behandling af sygdom mindskes.

Sygeplejersker kan opspore patienter med alkoholproblemer