Undersøgelsen har fundet frem til 33 studier fra vestlige lande, omhandlende skolebaseret forebyggelsestiltag rettet mod alkohol- og stofforbrug blandt unge mellem 12-20 år. Studierne er foretaget mellem 2010-2014. Studierne er blevet inddelt i fem kategorier alt efter, hvilke metoder der bruges i programmerne. 

De fem kategorier er som følger

1. Forebyggelsesprogrammer som er informationsbaseret eller testbaseret

1. Fem af de undersøgte studier var bygget op omkring at videregive informationer eller havde testelementer. Målet var at undgå eller udskyde unges introduktion til alkohol eller at nedsætte forbruget hos dem der allerede er begyndt.
2. De fleste af studierne var informationsbaseret. Det var informationer om de risikoer, der er forbundet med brug af alkohol og stoffer, eller forsøg på at påvirke de sociale normer, der er omkring alkoholforbrug, der blev informeret omkring.
3. Tre af undersøgelserne fortalte om forebyggelsesprogrammer, som havde fokus på alkoholrelaterede skader, eksempelvis skader forårsaget ved spirituskørsel eller ved at udføre farlige aktiviteter under påvirkning af alkohol.
4. To af studierne havde fokus på at undgå skader ved alkoholforbrug ved, at opfordre til, at drikke mindre ad gangen.
5. To studier ville gerne ændre de sociale normer omkring alkoholforbrug ved at viderebringe flertalsmisforståelsen til de unge.
6. Der er brugt mange forskellige metoder til at give de unge informationerne, på en måde, så de tager det til sig. Alt fra mediekampagner, optrædener, møder med personer berørt af alkoholproblemer, film og udflugter til skadestuer er blevet brugt til at informere de unge.
    

2. Forebyggelsesprogrammer som arbejder med færdighedstræning

1. 16 af undersøgelserne havde færdighedstræning som et bærende element af forebyggelsesprogrammet kombineret med informationselementer. Programmerne blev udført af trænet personale.
2. De færdigheder som programmerne gerne ville styrke var sociale færdigheder såsom; problemløsnings-, afvisnings- og beslutningsfærdigheder eller specifikke evner til at modstå gruppe pres.
3. De fleste af programmerne har fokus på at skabe social indflydelse hos de unge, som gør dem i stand til at fastholde afholdenhed eller sænke nuværende alkoholforbrug. Der skal ikke kun være en holdningsændring hos de unge, men også en ændret adfærd.
4. Programmerne foregik i klasseværelset og i tre af programmerne skulle der laves lektier.
5. Seks af de programmer der er fundet frem til i studiet er en del af ’Unplugged’ forebyggelsesprogrammet, som er implementeret i flere europæiske lande. Programmet handler om at give de unge sociale færdigheder, der skal udskyde deres alkoholdebut. ’Unplugged’ har vist gode resultater, hvor både dem som ikke drikker og dem der anledningsvis drikker, drikker sjældnere end kontrolgruppen endte ud i regelmæssig druk.
    

3. Forebyggelsesprogrammer som inkludere familien som et element

1. Fem af studierne vil styrke de unges evner ved at bringe familien med ind i processen. Det meste af programmet foregår i skolen, men de forsøger at få en større gennemslagskraft hos de unge ved at bringe både skolen og familien på banen, så de sammen kan hjælpe den unge med at udvikle de sociale færdigheder, som er nødvendige. Programmerne bliver styret af trænet personale.
2. En af de vigtigste evner programmerne gerne vil styrke af de unges evne til at stå imod gruppe pres.
3. Et af studierne bruger MI (Motivational Interviewing). De andre bruger redskaber udviklet til forældrene såsom en forældrehånd, der forklare, hvordan de kan snakke om alkoholrelaterede problemer. Der bliver producerede forældre forums, hvor de kan dele erfaringer med hinanden, der bliver oprettet informationscentre og en professionel alkoholrådgiver bliver stillet til rådighed.
4. Fire af programmerne er henvendt direkte til de unge. Tre af dem brugte ene sessioner, hvor det kun var den unge eller kun forældrene tilstede. To af programmerne brugte fælles familiesessioner.
5. Det har haft god effekt at ramme de unge gennem både skolen og familien, deltagerne har haft en reduktion i deres alkoholforbrug og i deres storforbrug.

4. Målrettet programmer der inkludere færdighedstræning
 

1. Fire af programmerne omhandler tidlig opsporing rettet mod unges alkohol- og stofbrug og indeholder færdighedstræning i stedet for kun vurderings- eller informationselementer. Programmerne bliver faciliteret af trænet personale.
2. Fælles for tiltagene er at de vil forbedre de unges sociale færdigheder. To af studierne tager udgangspunkt i specifikke færdigheder, som styrker deres evne til at modstå gruppe pres. To af dem bygger på MI, hvoraf det ene studie også inkorporere en kort motiverende feedback fra en ung i samme situation. Derudover bliver forældrene inkluderet i forløbet, samt en efterfølgende booster af den unge.
3. Målgrupperne til programmerne bliver identificeret ved at de har et ’risiko’ eller ’ stort’ forbrug af alkohol eller stoffer. Disse programmer er tidlig opsporing, de finder frem til risikoprofiler ved at se nærmere på personlighedstræk eller socialgruppering.
4. To af studierne koncentrerer sig om og er målrettet mod at påvirke den unges personlighed. De er målrettet elever i 13-14 års alderen med et højrisiko forbrug. I gruppesessioner arbejder de unge med en af fire personligheds risikofaktorer (angst, sårbarhed, håbløshed og sensationssøgning) og omhandler både målsætningsøvelser og at styrke deres evne til, at risikovurdere adfærd. Sessionerne vigtigste rolle er at få adresseret det risikofyldte alkoholforbrug ud fra den specifikke unges risikoprofil.
5. Evaluering af programmet har vist en effekt hos målgruppen, hvor der har fundet en reduktion sted i deres risiko for at drikke, for at ’binge’ drikke og for at risikodrikke.
    

5. Forebyggelsesprogrammer som inkluderer digitale elementer

1. Tre studier har set på effekten ved at bruge digitale elementer i forebyggelsesprogrammer rettet mod unge.
2. To af studierne fokuser på det klassebaseret program ’Climate Schools’. Det er et delvist digitalt program som strækker sig over seks lektioner og har til formål at give de unge en større viden om stoffer for derigennem at styrke en antistof kultur blandt de unge.
3. Der er ikke foretaget mange forebyggelsesprogrammer omhandlende alkohol med et digitalt element.

Ud af de 33 studier var det kun fire af dem som havde en specifik målgruppe for øje. Selvom der findes effektive programmer indenfor alle fem kategorier, har det i studiet været svært at finde frem til præcist hvad de har foretaget sig for at opnå positive effekter.