National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Sundhedsstyrelsen har opdateret den nationale kliniske retningslinje om behandling af alkoholafhængighed. I opdateringen finder du nye studier på området og tillægget om farmakologisk behandling af alkoholafhængighed fra 2017.
De nationale kliniske retningslinjer er til fagpersoner, der skal træffe beslutninger om en passende og god klinisk sundhedsfaglig behandling.
Hvad er Nationale kliniske retningslinjer?
Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse.