Anders og Anders

To unge fyre reflekterer over unges alkoholkultur

Nyhed
Anders og Anders, to unge statskundskabsstuderende har lavet podcast-serien Sobre Samtaler, hvor de taler om deres egen og unges alkoholkultur generelt. Den ene Anders er stoppet helt med at drikke, mens den anden er lykkedes med at kontrollere sit forbrug. Podcasten er lavet for at give nogle værktøjer til dem, som gerne vil drikke mindre. Det giver en mere rummelig kultur. Serien består af fem afsnit - hør dem her eller find Sobre Samtaler på Spotify.

Hvordan er det at være ung i den danske alkoholkultur? 

I første afsnit taler Anders og Anders om, hvordan alkohol påvirker dagligdagen som studerende - beruselsen og frigørelsen ved alkohol, og hvor billigt og let det er at købe. Men også hvordan alkohol påvirker kroppen og ens evne til at lære. Og især hvor skræmmende det er, at unge snakker om blackouts som en helt naturlig ting.  

Lyt til afsnit 1   

Hvilke fordele og ulemper er der ved alkohol?  

Anders og Anders kommer  ind på flere positive, men også negative konsekvenser ved ikke at kunne styre sit alkoholforbrug. 
Det kan være fedt at møde mennesker gennem alkohol,  men hvis man dagen efter ikke  husker samtalerne og ikke husker, om man egentlig kunne have en relation til vedkommende – uden alkohol –  hvad så? 

Og Anders Lind Thorning fortæller,  hvordan alkohol påvirkede hans sport, førte til ulykker og brud til kæresten. Det har gjort ham alkoholfri i dag, men han ville ønske, at han kunne gøre som Anders Mengers Andersen og bare drikke mindre.  

Lyt til afsnit 2

Hvilke midler og værktøjer kan unge bruge til at kontrollere ens alkoholforbrug?  

Anders Mengers Andersen spiser en masse mad,  inden han begynder at drikke, for især fredagsbarer,  hvor man starter tidligt uden mad,  er en dårlig løsning. Og så skal man holde sig kun til øl –  et godt mor-råd, han har fået.  

For Anders Lind Thorning er værtshuse og barer okay,  så længe de har alkoholfri øl på lager, og hans fornemmelse er, at der bliver et større og større udvalg.  

De to har også et budskab til andre: Ligesom med rygning så siger man jo ikke til venner, man ikke gider dem, bare fordi de ikke ryger, og sådan bør det også være med alkohol - bare fordi du ikke drikker eller fordi du har et afslappet forhold til alkohol, så skal man stadig kunne hænge ud sammen.  

Lyt til afsnit 3

 Det er nemmere at sige nej tak, når man er åben og inddrager familien

I 4. afsnit fortæller Anders Lind Thorning, hvorfor han gik i alkoholbehandling og ikke til psykolog, og hvordan en alkoholfri tilværelse foregår.  

Anders oplevede, hvordan alkohol påvirkede hans humør, førte til ulykker og brud med kæresten. Han fortæller om, hvordan det er blevet naturligt for ham at sige nej til alkohol. En del af processen har været at være meget åben om det og inddrage familien og venner. 

Lyt til afsnit 4

Jeg håber, at alkohol ikke forsat skal være midlet til at blive rustet sammen i klassen 

Sådan siger Anders Mengers Andersen i sidste afsnit af podcast-serien Sobre Samtaler. Her giver  Anders & Anders deres bud på,  hvad der er deres visioner for en kommende alkoholkultur i Danmark.   

Anders Mengers Andersen håber, at vi kommer dertil på især på uddannelserne, at alkohol ikke fortsætter med at være midlet til at blive rustet sammen.   

Vi skal ikke bruge alkohol som et skjold i en sårbar situation men i stedet komme gennem den akavet stilhed og lære hinanden at kende i et trygt selskab i stedet for dagen efter at fortryde, hvad man har gjort.
Anders Mengers Andersen

Anders Lind Thorning er enig, og mener ikke, at rusture og fester skal afskaffes, men der skal skabes nogle rammer for dem, som gerne vil drikke mindre. Erstatte alle lege med alkohol med noget andet.  

De to mener, at normaliseringen af blackouts skal stoppes, og vi skal blive mere bevidste og bekymret om hinanden,  når man har været ”pissestiv”.  

Det skal desuden blive endnu mere naturligt at kunne sige nej til alkohol. Det er med til at aftabuisere området. Det vigtigste for Anders Lind Thorning er, at han har været i alkoholbehandling:

 – men det betyder ikke at vi alle er alkoholikere, bare fordi vi drikker. Men vi skal stoppe, mens legen er god, og jeg kender mange, som siger, at de gerne ville gøre ligesom jeg. Selvom man ikke er alkoholiker kan man godt have et problem med alkohol.  

Lyt til afsnit 5