Billede fra samtale

Flere borgere er i alkoholbehandling

Nyhed
Sundhedsdatastyrelsen har opdateret eSundhed. En side med data om antal mennesker i alkohol-behandling, medicinsk alkoholbehandling og alkoholrelateret sygehuskontakt. Det giver nye muligheder for at følge med.

Af Michael Jensen, faglig leder, Alkohol & Samfund 

Det fremgik af Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingen, at 17.583 har været i alkoholbehandling i 2018. Efter en opdatering af indberetningssystemet samt efterregistreringer fra kommunerne kan vi se, at 18.705 var i alkoholbehandling i 2018, og at der er sket en lille stigning i de efterfølgende år. Sundhedsdatastyrelsen vil opdatere opgørelserne løbende. Data kan således ændre sig, eftersom der kan ske efterregistreringer, som kan påvirke opgørelserne fra tidligere år. 

Derfor kan alle nu følge med på eSundhed og udviklingen i antallet i offentligt finansieret alkoholbehandling, antallet af borgere med alkoholrelateret sygehuskontakt samt udviklingen i brugen af medicinsk alkoholbehandling. 

Det er muligt at se både data på tværs af regioner, men også i den enkelte kommune. 

Du kan selv finde flere data på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside

Er I organisationsmedlem af Alkohol & Samfund? 

Alkohol & Samfund hjælper gerne med at sparre på, hvordan databasen kan bruges og eventuelt med at trække egne relevante data fra jeres kommune. Skriv til info@alkohologsamfund.dk. Hvis I ikke er medlem endnu, kan I nemt oprette jer via linket og læse om alle de andre fordele ved et medlemskab af Alkohol & Samfund.

Sammen kan vi hjælpe flere mennesker, som har alkohol inde på livet. Tilmeld din organisation som medlem i Alkohol & Samfund.