Mennesker med alkoholproblemer falder i et opsporingsgab
Medarbejderne i de kommunale alkoholbehandlinger løber stærkt. Men hvis alle danskere med et behandlingskrævende alkoholindtag var i behandling, skulle medarbejderne løbe endnu stærkere. I et nyt servicetjek af den kommunale alkoholbehandling fastslår Sundhedsstyrelsen nemlig, at der er et opsporingsgab for alkoholproblemer.
Sundhedsstyrelsen anslår, at omtrent 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol, mens der ifølge Sundhedsdatastyrelsen var cirka 17.600 mennesker i alkoholbehandling i 2018. Og tidligere offentliggjorte tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at mennesker i behandling første gang kun sjældent er henvist fra andre dele af sundhedssektoren. Således var seks procent af de 7.650 mennesker, der kom i offentlig alkoholbehandling i 2017, henvist fra deres praktiserende læge og fem procent fra sygehuset. Resten – og størstedelen - af de nytilkomne borgere i alkoholbehandlingen 2017 var selvhenvendere.
‒ Det bør sikres, at medarbejdere med borger- eller patientkontakt har kompetencerne til at identificere alkoholproblemer, og at der generelt er et øget fokus på opsporing og rekruttering. Det vil gavne både den drikkende, de pårørende og for samfundet, siger sektionsleder Sara Lindhardt i en nyhed på sst.dk.
Alkoholproblemer har store omkostninger
I Alkohol & Samfund er formand Anette Søgaard Nielsen ikke overrasket over, at servicetjekket fastslår, at der er et opsporingsgab på alkoholområdet. Ud over, at antallet af mennesker med afhængighed og antallet i behandling, ligger alt for langt fra hinanden, peger hun også på tidligere undersøgelser, der viser, at mennesker i alkoholbehandling i gennemsnit har haft et overforbrug af alkohol i 13 år, inden de er begyndt behandlingen.
‒ Det har alt for store omkostninger, at vi ikke hjælper flere i behandling – for vores samfundsøkonomi og for den, der drikker for meget og de pårørende, der lider under det. Og det skal særligt hospitaler og praktiserende læger blive langt bedre til at få øje på og hjælpe dem videre, siger Anette Søgaard Nielsen.
- Mennesker med åbenlyse alkoholproblemer er årsag til ca. 130.000 hospitalskontakter årligt i Danmark
- Indlæggelser på grund af misbrug udgør 13,5% af alle psykiatriske indlæggelser. Det dækker over 19,3% af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd og 7,8% af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder
- 5,2% af indskrevne i kommunal alkoholbehandling 2017 var henvist fra skadestue, hospital eller psykiatrisk hospital. Det svarer til 398 personer ud af i alt 7.650 indskrevne.
Danske Regioner: Hospitaler skal opspore – også når der er travlt
I Danske Regioner er de enige i, at opsporingen halter.
‒ Vi har tidligere talt meget om rygning og fundet ud af, at Very Brief Advice-metoden har virket. Det tænker vi, at vi også skal gøre med alkohol. Også i akutmodtagelsen, selvom de har travlt. Det kræver selvfølgelig, at personalet ved både, hvordan de skal spørge, og hvad de skal gøre med svaret. Vi kan komme langt ved at gøre det kort og enkelt, og hvis folk er lidt afvisende, kan man jo give dem et visitkort til Alkolinjen, sagde Karin Friis-Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner til en debat ved Den Nationale Alkoholkonference.
Praktiserende læger: Henvisningsblanket og standarder til alkoholbehandling
-
Personer med registreret misbrug har årligt 502.545 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden misbrug. Det svarer til 1,3% af alle besøgene. Alkoholmisbrug er det mest almindelige misbrug i Danmark
-
Personer med registreret kronisk leversygdom har årligt 28.516 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden
-
6,1 % af indskrevne i kommunal alkoholbehandling 2017 var henvist fra egen læge. Det svarer til 468 unikke personer
Også hos Praktiserende Lægers Organisation er de opmærksomme på, at opsporingen af mennesker med alkoholproblemer halter.
‒ Det er nok stadig svært og tidskrævende og forbundet med stigmatisering at spørge ind til alkohol. Det skal vi blive bedre til. Og så har vi ikke en blanket til henvisninger til alkoholbehandlingen, ligesom vi har til andre tilbud. Det bør vi have. Vi opfordrer borgeren til at henvende sig, men vi skal blive bedre til at lave konkrete henvisninger og følge op på dem, sagde Lise Høyer, Medlem af PLO’s bestyrelse, til debatten og pegede også på, at det også kan afholde lægerne fra at henvise, at de synes, det er uklart, hvad der foregår i kommunernes alkoholbehandling.
‒ Som praktiserende læger er vi ikke klar over, hvad der foregår, fordi der ikke er krav og standarder til alkoholbehandlingen. Hvis vi skal styrke sammenhængen, skal der være bedre rammer, sagde hun.
KL: Mindre berøringsangst, henvisningsmodel og klarhed over indholdet i alkoholbehandlingen
I Kommunernes Landsforening mener kontorchef i det socialpolitiske kontor, Janet Samuel, at den største barriere er berøringsangst hos eksempelvis praktiserende læger, hospitalspersonale og jobcentermedarbejdere. Og også hun efterlyser en henvisningsmodel fra praktiserende læger og hospitaler til alkoholbehandlingen.
‒ Jeg tror ikke, at vores tilbud er usynlige, men jeg tror snarere på, at indholdet af tilbuddene kan være usynlige. Og der er det, at vi i højere grad skal kigge på, hvad er det, der skal være i tilbuddene, hvilke kompetencer skal der være, og hvilke varer skal der være på hylderne. Det mangler vi, og det vil vi meget gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan få det, sagde hun til debatten og pegede på, at serviceeftersynet viste, at der er kommet flere i behandling siden kommunerne overtog alkoholbehandlingen i 2007.
Samarbejdet mellem kommuner og regioner skal på plads
I Alkohol & Samfund hilser bestyrelsesformand, Anette Søgaard Nielsen samarbejdsviljen fra kommuner og regioner velkommen.
‒ Der er en infrastruktur til henvisninger til genoptræning og andre kommunale tilbud, men den findes ikke til alkoholbehandling. Det skal der selvfølgelig være. Og så skal alle parter blive mindre bange for at spørge til alkoholvaner og få de rigtige redskaber til det. For det kan være afgørende for et menneske med alkoholproblemer og hans eller hendes familie, at nogen ser dem og hjælper dem videre, siger Anette Søgaard Nielsen.
- Servicetjekket er udført af konsulentvirksomhederne COWI/DECIDE, på baggrund af en bestilling fra den tidligere regering. Det er gennemført som en afdækning af kvaliteten i den offentligt finansierede alkoholbehandling.
- Afdækningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med alkoholbehandlingssteder, og der er undervejs afholdt to dialogmøder med interessenter på alkoholbehandlingsområdet. Patienter og pårørende er ikke blevet interviewet i forbindelse med afdækningen, og afdækningsrapporten belyser dermed alene de offentligt finansierede behandlingssteders egne bud på kvaliteten i alkoholbehandlingen.
- I tillæg til COWI/DECIDE’s afdækningsrapport har Sundhedsstyrelsen belyst en række forhold og udfordringer
,som også vurderes at være afgørende for en samlet vurdering af kvaliteten i den offentligt finansierede alkoholbehandling. - Derudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et nøgletalskatalog, der beskrivelser data for alkoholforbrug og –behandling.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
LÆS OGSÅ
