Samtale til alkoholbehandling

Tør Folketinget rette op på kvalitetsslinger i alkoholbehandlingen?

Debatindlæg
Med Sundhedsstyrelsens Servicetjek af alkoholbehandlingen er det nuværende Folketing det første i mange år, der har fået en dugfrisk og solid diagnose af alkoholbehandlingen i Danmark. Alkohol & Samfund håber, at det også vil være det første Folketing i mange år, der har modet til at behandle den.

Af Alkohol & Samfunds bestyrelse*

I januar 2019 debatterede Folketinget vilkårene for de hundredetusindvis af danskere, der drikker så meget, at de selv og deres pårørende har brug for behandling.  Det var noget af et særsyn. For selvom konsekvenserne af alkoholproblemer fylder i vores hospitalssenge, hos vores praktiserende læger og i kolonnerne med sundheds- og socialudgifter, så er det ikke et emne, det sundhedspolitiske Danmark ofte rører ved.

Debatten i Folketinget den januardag i 2019 endte ikke med, at politikerne ønskede at forbedre vilkårene for alkoholbehandlingen i Danmark. I stedet bestilte sundhedsudvalget et serviceeftersyn af alkoholbehandlingen for at få kortlagt udfordringerne og mulighederne for forbedringer på området. Og det var vi glade for. For så ville det politiske Danmark endelig få viden om et af vores sundhedsvæsens allermest oversete områder.

Nu er servicetjekket landet. Og jo mere, vi har læst det, jo mere håber vi, at sundhedspolitikerne på Christiansborg pudser brillerne og finder en frisk understregningstusch. For servicetjekket peger på centrale områder, som Christiansborg både kan og bør handle på, hvis vi skal hjælpe hundredetusindevis af danskere, deres familier og især deres børn ud af et liv med alkoholproblemer.

Mennesker med alkoholproblemer er oversete og rettighedsløse

Servicetjekket dokumenterer de problemer, som vi i Alkohol & Samfund længe har råbt op om– nemlig, at mennesker med alkoholproblemer er oversete, rettighedsløse og overladt til skiftende kommunalbestyrelsers prioriteringer.

Servicetjekket fastslår blandt andet, at kvaliteten af den alkoholbehandling, landets kommuner tilbyder, er svingende, og at der er behov for et løft af kvaliteten på en række områder. Vi skal have indført fælles krav til alkoholbehandlingen, så alle ved, hvad man skal tilbyde. Disse krav skal omfatte familiebehandling, støtte til pårørende og især støtte til børn i familier med alkoholafhængighed. Flere kommunale parter er i afdækningsrapporten bag Servicetjekket er desuden citeret for, at opsporing bør være højere prioriteret i alkoholbehandlingen, og tallene fra Sundhedsdatastyrelsen illustrerer da også med tydelighed det behandlingsgab, Servicetjekket peger på. Kun 17.500 mennesker er i alkoholbehandling ud af de 140.000 alkoholafhængige personer, Sundhedsstyrelsen anslår, der findes i Danmark.  Og endelig peger Sundhedsstyrelsen i Servicetjekket på, at der mangler sundhedsfaglighed i alkoholbehandlingen, og at det har konsekvenser for patientsikkerheden.

Det kan vi ikke blive ved med at se passivt på. Derfor håber vi i Alkohol & Samfund, at det enige Folketing, der bestilte Servicetjekket, vil være lige så enigt om at handle på de problemer, der dokumenteres.

Alkoholbehandling er i undtagelsestilstand

Alkoholbehandling er stadig i en undtagelsestilstand i forhold til al anden behandling i sundhedsvæsenet. Sundhedsministeren stiller nemlig ingen krav til, hvad alkoholbehandling skal indeholde. For os er der ingen tvivl om, at vi skal begynde med at fastsætte nationale, kvalitetsstandarder for både private og offentlige alkoholbehandlingssteder.

Der findes i dag masser af viden og evidens for, hvordan man driver en god og effektiv alkoholbehandling. Og det skal Folketinget og Sundhedsministeren stille krav om, at alkoholbehandlingsstederne leverer. Og det skal kommunerne naturligvis skal have midler til.

Diagnosen er stillet – tør Folketinget behandle patienten?

Der er masser af andre tiltag, som kunne løfte området. Fra de helt lavpraktiske, som at personalet skal spørge alle patienter i hospitalssengene og i lægepraksis om deres alkoholvaner. Og digitale henvisningsmuligheder, så læger og sygeplejersker kan handle på bekymrende svar. Til de mere langsigtede som en autorisationsgivende alkoholbehandleruddannelse, så mennesker med alkoholproblemer kan være sikre på at møde specialuddannet personale – og dermed opnå samme rettigheder til for eksempel at klage over deres behandling, som alle andre steder i sundhedsvæsenet. Og vi har mange flere forslag og idéer, som vi gerne byder ind med.

Dette Folketing er det første i mange år, der har fået dugfrisk og solid diagnose af alkoholbehandlingen i Danmark. Vi håber, at de også vil være det første i mange år, der har modet til at behandle det.


* Alkohol & Samfunds bestyrelse består af:

  • Anette Søgaard Nielsen, professor MSO ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Knud Erik Hansen, byrådsmedlem i Faxe Kommune, medlem af KL’s Børne- og Undervisningsudvalg
  • Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen
  • Janne S. Tolstrup, Professor, dr. med. Statens Institut for Folkesundhed
  • Lars Iversen, Professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, Sociolog, Dr. med.
  • Maja Thiele, MD, PhD. Forskningslektor ved Institut for Klinisk Forskning, Syddansk Universitet og læge på afdelingen for mavetarm- og leversygdomme på Odense Universitetshospital
  • Sverre Barfod, Speciallæge i almen medicin
  • Helene Bygholm Risager, Cand. psyk. aut., PhD og Centerchef for Rusmiddelcenter Aarhus, Aarhus Kommune
Vi har samlet al det bedste fra Sundhedsstyrelsens Servicetjek, så du hurtigt kan få et overblik over de artikler, faktaark og politiskeoplæg, som vi har udgivet i forbindelse med Decide/COWIs undersøgelse af den offentligt finansieret alkoholbehandling.