Kommunal alkoholbehandling er som et lotteri

Alkoholbehandlingen er præget af ulighed, viser ny undersøgelse fra Alkohol & Samfund. Udsving i tilbud og kvalitet, få kvalificerede behandlere og dårlig sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen er blandt hovedkonklusionerne

Tekst: Ida Fabricius Bruun, Illustration: Adobe Stock

 

– Fra borgerne træder ind ad døren til alkoholbehandlingen og til de er færdige, er de deltagere i et lotteri, hvor deres postnummer bestemmer udfaldet. Mennesker med alkoholproblemer er oversete, rettighedsløse og overladt til skiftende kommunalbestyrelsers prioriteringer. Det har alt for store konsekvenser – både for de familier, der er berørt af alkoholproblemer, for de alkoholbehandlere, der knokler for at gøre en forskel og for samfundsøkonomien.

 

Sådan siger Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund om resultaterne af organisationens undersøgelse af den kommunale alkoholbehandling, der udkommer i dag. Undersøgelsen er den første landsdækkende kortlægning af den kommunale alkoholbehandling siden Lægeforeningens i 2012.

 

Peter Konow peger især på tre konklusioner i rapporten, der bør være afgørende for, hvordan regeringen udformer den kommende sundhedsreform: Svingende kvalitet i alkoholbehandlerne, behovet for kompetenceløft af medarbejderne i alkoholbehandlingen og manglende sammenhæng mellem alkoholbehandling og det øvrige sundhedsvæsen.

 

Stor forskel på, hvad borgere med alkoholproblemer har adgang til


Undersøgelsen viser, at der stadig er stor forskel på, hvad borgere med alkoholproblemer har adgang til i landets 98 kommuner.

I nogle kommuner kan borgeren komme i gang med behandling med det samme, mens andre må vente i op til 14 dage (og i få tilfælde længere). Nogle kommuner tilbyder medicinsk behandling , mens 23 procent ikke tilbyder afrusning og 28 procent ikke tilbyder abstinensbehandling.

 

Og når behandlingen er i gang, er der også store forskelle på, hvad den indebærer – fra udelukkende individuelle samtaler, til mulighed for gruppeterapi, parterapi og akupunktur. Og en femtedel af kommunerne har ingen tilbud til pårørende.

 

Svingende kvalitet i alkoholbehandlingen


Alkohol & Samfund har sammenlignet svarene i undersøgelsen med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kvalitet i alkoholbehandling. Sammenligningen viser, at der ikke er nogen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som samtlige kommuner lever op til.

 

Derudover viser undersøgelsen, at godt en fjerdedel af kommunerne ikke har udarbejdet kvalitetsstandarder for alkoholbehandlingen, og kun halvdelen af kommunerne bruger systematiske metoder til at kvalitetssikre deres behandling.

I dag er der ingen andre krav til den alkoholbehandling borgerne har krav på, end at kommunerne skal tilbyde borgerne behandling indenfor 14 dage (Sundhedslovens § 141). 4 procent af kommunerne i undersøgelsen overholder ikke denne garanti.

 

– Det betyder, at alkoholbehandling stadig er en undtagelsestilstand i forhold til al anden behandling i sundhedsvæsenet, for Sundhedsministeren stiller ingen krav til, hvad alkoholbehandling skal indeholde. Det er for os helt uforståeligt. Kvalitetssikringen er allerede beskrevet af Sundhedsstyrelsen – bare ikke som krav, men som anbefalinger. Det eneste, der mangler, er, at Folketinget bemyndiger sundhedsministeren til at gøre vejledningerne bindende for kommunerne, siger Peter Konow.

 

Alkoholbehandlere bør være autoriserede


Alkohol & Samfunds undersøgelse viser, at alkoholbehandlernes faglige afsæt varierer – fra socialrådgivere og pædagoger til sygeplejersker og psykologer. Med så stor en forskellighed i behandlerne faglige baggrund, har behandlingsstederne behov for, at alkoholbehandlerne har et fælles fagligt grundlag, mener Alkohol & Samfund. Det får de på Sundhedsstyrelsens alkoholbehandleruddannelse. Men kun 24 procent af kommunerne svarer, at alle deres alkoholbehandlere har taget denne uddannelse. I 11 procent af kommunerne har ingen behandlere den kvalificerende uddannelse.

 

– Det betyder, at borgerne ikke er sikre på at møde en professionel alkoholbehandler, når de begynder i alkoholbehandling, ligesom de reelt er uden ret til at klage over deres behandling og dermed er dårligere stillet end stort set alle andre patienter i det danske sundhedsvæsen, siger Peter Konow, der mener, at Sundhedsstyrelsens alkoholbehandleruddannelse skal give autorisation – på linje med den, som blandt andre SOSU-assistenter og fysioterapeuter har.  

 

– Det vil sikre borgerne højere kvalitet og ensartethed i alkoholbehandlingen og ligestille alkoholbehandling med behandling for andre sygdomme, hvor borgere har mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager, siger han. 

 



Alkoholbehandling og sundhedsvæsen med skyklapper 


Undersøgelsen viser, at 53 procent af kommunerne ikke har samarbejdsaftaler med almen praksis eller hospitaler om psykiske, somatiske eller sociale følgeproblemer relateret til alkohol. 41 procent af kommunerne har ikke systematisk kontakt til borgerens egen læge. 13 procent af kommunerne svarer, at de ikke udreder for andre problemstillinger end alkohol.



 

– Både alkoholbehandlingen, praktiserende læger og hospitalspersonale opererer med skyklapper på. Hvis borgeren med alkoholproblemer ikke samtidig får hjælp til alvorlige psykiske eller fysiske lidelser, er hans chancer for at komme ud af alkoholproblemerne minimale. Og borgeren, der bliver indlagt på hospitalet eller opsøger egen læge med følgesygdomme eller -skader af et alkoholproblem, har jo ingen chance for at blive rask, hvis ingen tager hånd om roden til problemet – overforbruget af alkohol, siger Peter Konow.

 

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen underbygger det manglende samarbejde mellem alkoholbehandlingerne og resten af sundhedsvæsenet . De viser, at kun 5,2 procent af indskrevne borgere i alkoholbehandlingen er henvist fra hospitaler og 6,2 procent er henvist fra praktiserende læge.

 

– Vi ser et klart behov for at indføre forløbsprogrammer for patienter med alkoholproblemer. Det vil fordele rollerne og beskrive hospitalets, egen læges, alkoholbehandlingens og institutioners ansvar for opsporing, henvisning og behandling af alkoholproblemer. Det vil spare alle parter for dyre og unødvendige genindlæggelser og forhalinger i behandlingstider. Og så vil det sikre et langt mere værdigt og kontinuerligt forløb for hundredtusindvis af mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende, siger Peter Konow. 


Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn