Foreningsliv

Halvdelen af idrætsforeninger har ikke en alkoholpolitik

Nyhed
Alkohol & Samfund har undersøgt alkoholkulturen i det danske foreningsliv. I en rundspørge svarer halvdelen af foreningernes bestyrelser, at de ikke har en alkoholpolitik og ud af dem, der har en politik, er den kun nedskrevet i hver femte forening. En nedskrevet alkoholpolitik er vigtig for at synliggøre over for forældre, trænere og unge mennesker, hvordan børn og unge kan færdes i idrætslivet uden at sport og alkohol bliver kædet sammen, mener Alkohol & Samfund.

Mere end otte ud af ti danske unge dyrker sport i deres fritid og er en del af et fællesskab. Erfaringer fra Island viser, at øget fritidsaktivitet blandt unge er en beskyttende faktor for brugen af rusmidler, som alkohol og tobak.

FAKTA

Rapporten ”Alkoholkultur i foreningslivet” bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt bestyrelsesmedlemmer, trænere og unge i alderen 13-17 år. Desuden er der foretaget kvalitative interviews med trænere i idrætsforeninger. I alt har respondenter fra 106 forskellige foreninger besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

I alt har 125 bestyrelse/ledelse, 96 trænere og 88 unge i alderen 13 til 17 år besvaret undersøgelsen.

Alkohol & Samfund har undersøgt alkoholkulturen blandt 106 danske idrætsforeninger, og halvdelen af adspurgte bestyrelser i foreningerne svarer, at de ikke har en alkoholpolitik.

- Der foregår så mange gode initiativer for at mindske unges alkoholforbrug og øge alderen for, hvornår unge begynder at drikke alkohol. Derfor håber jeg, at endnu flere foreninger tager stilling til alkohol. Det er væsentligt, at børn og unge bliver mødt af de samme trygge rammer i foreningslivet, som de også gør på skoler og ungdomsuddannelser, siger Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund.

I rundspørgen kan 45 procent af trænerne ikke svare på, om foreningen har en alkoholpolitik eller ej:

- Der er en risiko for, at voksnes alkoholforbrug kan smitte af på børn og unge i idrætsforeningerne. Selvom størstedelen af deltagerne i undersøgelsen mener, at unge ikke skal introduceres til alkohol i foreningen, så svarer næsten hver femte, at foreningslivet giver en tryg ramme for unge at lære at drikke alkohol.  Uskrevne regler åbner op for en utydelighed, som hverken trænere, forældre eller unge kan læne sig op ad. Derfor er en nedskrevet og synlig alkoholpolitik den rette vej at gå, siger Ida Fabricius Bruun.

Pilotundersøgelsen bygger på et mindre datagrundlag, og er derfor ikke repræsentativ. Den viser i stedet tendenser i foreningslivet, og Alkohol & Samfund giver på baggrund af undersøgelsen en række anbefalinger til foreninger og kommuner, de kan arbejde videre med. Foreninger kan for eksempel inddrage repræsentanter fra bestyrelsen, trænere, medlemmer og forældre og tage stilling til alkohol i foreningen. Kommuner kan støtte foreningers arbejde med forebyggelse og hjælpe med at skabe en fælles holdning på tværs af kommunens foreningsliv.