Kan et psykedelisk trip behandle alkoholafhængighed?

Af Stine Rydborg, journalist, Alkohol & Samfund

Det psykedeliske stof psilocybin er et naturligt forekommende stof i nogle svampe i naturen. Stoffet er dog illegalt og hæftet med en masse kulturel og historisk bagage med negative associationer. De fleste af os er også vokset op med at høre, at stoffer er farlige og vanedannende.

Læge og ph.d.-studerende Mathias Ebbesen Jensen har i seks år lavet klinisk forskning inden for alkoholafhængighed, og lige nu undersøger han virkningen af psilocybin-terapi. Han forstår godt, hvis der er en vis skepsis i forhold til at bruge psilocybin til behandling af alkoholafhængighed, men ifølge ham skal vi nuancere måden, vi taler om stoffer på.

- Vi hører ikke om alle dem, der dør af alkohol, men vi hører om den ene, der hopper ud ad vinduet, fordi vedkommende spiste svampe. Af natur er jeg ret skeptisk – også som forsker. Og jeg kan godt forstå, det lyder mærkeligt, at vi skal behandle afhængighed af ét stof med et andet stof.

- Det er vigtigt at sige, at psilocybin ikke er vanedannende. Og sikkerhedsprofilen er ekstremt god, når du får det under velkontrollerede forhold. Det farlige er, at man kommer i en tilstand, hvor man ikke nødvendigvis er i stand til at tage vare på sig selv. Derfor er det forbundet med risici, hvis man tager det ukontrolleret – fx til en fest, forklarer Mathias Ebbesen Jensen.

Psilocybin kan ikke stå alene i alkoholbehandlingen

Mathias Ebbesen Jensen har sidste år gennemført et pilotprojekt med ti deltagere. Deltagerne er screenet grundigt for at sikre, at deres hjerte og blodtryk kan tåle at indtage stoffet. Ligesom deres psyke også skal kunne klare det. Hvis der er en risiko for psykoser, kan man ikke være med i forsøget. Angst er dog en midlertidig bivirkning for mange af deltagerne, når stoffet begynder at virke.

 - De fleste kan blive lidt bange og skræmte undervejs. For mange er det en naturlig del af stofeffekten i en periode, fordi man træder over i en helt anden måde at være til stede på. Under hele sessionen sidder jeg og en terapeut på hver side af deltageren og ekstra obs på dem og gør det trygt for dem. Deltageren ligger i en seng, og der bliver spillet musik. Angsten er kortvarig og går over hurtigt af sig selv og er ikke behandlingskrævende. Når de bliver fortrolige med trippet, forsvinder angsten igen.

Som navnet psilocybin-terapi antyder, består forløbet af en række terapisessioner - to forberedende sessioner, selve stof-sessionen og til sidst to eftersamtaler. Ifølge Mathias Ebbesen Jensen er de fire terapisessioner en stor del af behandlingen.

- Det handler ikke bare om spise nogle svampe og trippe, og så stopper man med at drikke. Stoffet kan ikke stå alene. I de forberedende samtaler hjælper vi deltagerne med at forberede sig på at miste kontrollen og være åben for oplevelsen, når de tripper. Og i eftersamtalerne hjælper vi dem med at integrere de oplevelser og følelser, de fik under trippet, så de kan tage dem med videre i hverdagen.

Psilocybin katalyserer terapeutisk proces

Ifølge Mathias Ebbesen Jensen er det svært at give et helt enkelt svar på, hvordan psilocybin virker til at bekæmpe alkoholafhængighed. Det kan være forskelligt for den enkelte deltager, hvordan de oplever stoffets virkning, men overordnet katalyserer psilocybin en terapeutisk proces, forklarer han.

- Man kommer i en anderledes bevidsthedsstilstand, når man tripper. Det kan bedst sammenlignes med en drømmelignende tilstand. Ligesom drømme kan gøre et stort indtryk på en, er det det samme med psilocybin. Deltagerne ligger i en seng med dyne på og lukkede øjne og vandrer i sindet. De bliver mere åbne og fleksible og får mulighed for at tænke anderledes om sig selv og verden. Og her ligger der et potentiale i at få nogle nye indsigter i ens gøren og laden.

Resultaterne fra pilotprojektet viser, at 70-80 procent af deltagerne oplever en markant effekt – også tre måneder efter behandlingen. Én deltager oplevede ikke nogen effekt og fortsatte med at drikke, og en anden oplevede lidt effekt i starten og faldt så tilbage.

- De fleste oplever et markant skifte i deres trang til alkohol, de har ikke lyst til det mere og tænker ikke på det. Hvis de alligevel tager en tår, fordi det sker pr. automatik, fordi de plejer at drikke, så stopper de og oplever, at de ikke har lyst til mere. De føler en større evne og tillid til, at de kan kontrollere alkoholen og ikke omvendt, forklarer Mathias Ebbesen Jensen.

Er psilocybin fremtiden i alkoholbehandling?

Mathias Ebbesen Jensen er lige nu i gang med næste fase af forskningen i psylocybin-terapi med langt flere deltagere og med en kontrolgruppe, som ikke indtager stoffet, men ellers har samme terapiforløb. Han håber at komme nærmere et svar på, hvorfor nogle oplever en effekt og andre ikke gør.

- Min opgave er være kritisk og være skeptisk. Vi forskere kan blive lullet ind i den spændende forskning, men vi skal forholde os til data. Der er nogle, der ikke responderer på det. Det er ikke alle, der kommer ud af deres afhængighed. Men nogle har en gavnlig effekt. Og vi skal finde ud af hvorfor.

- Mit arbejde går ud på at finde nye behandlingsmetoder. Dem, vi har, virker ikke for alle. Så psilocybin-terapi er endnu et værktøj til værktøjskassen.