Det var et weekend-misbrug som tog mere og mere til

Alkoholproblemer
Mand
25-34 år
Siden jeg kan huske, har min far været kvartals-dranker. Han drak voldsomt og mine forældre blev skilt da jeg var 19. Min far var ved at drikke sig ihjel, men han havde langt om længe ramt bunden og ville i behandling og det lykkedes ham sgu at blive ædru. Men jeg var fanget i mit misbrug. Det var et weekend-misbrug som tog mere og mere til.  Min far og jeg er begge ædru i dag. Det er jeg utrolig taknemmelig for og jeg skylder AA alt.

Far var kvartalsdranker

Hej, jeg hedder Anders, er 26 år gammel. Er ædru alkoholiker/misbruger. 

Min far er ædru alkoholiker, er vokset op i et hjem præget af druk. Siden jeg kan huske, har min far været kvartals-dranker, dvs. at han slog nogle dybe huller i jorden med 2 - 3 månders mellemrum. Han drak voldsomt og mine forældre skændtes altid under og efter en druktur. 

Senere i mit liv, tog hans druk til og det startede hver fredag. Han underviser på højt plan og han skulle altid i baren om fredagen på stedet hvor han underviste. Senere blev det i hverdagene og han forsøgte altid at skjule det og det blev værre og værre. 

Vi vidste aldrig hvor vi havde ham, jeg gad ikke være hjemme, så det var min lillesøster og mor der måtte se på ham. De blev skilt da jeg var 19 og han var ved at drikke sig ihjel, men han havde langt om længe ramt bunden og ville i behandling og det lykkedes ham sgu at blive ædru. Der var jeg 20 år gammel. 

Filmen knækkede

Men jeg var fanget i mit misbrug. Har altid drukket destruktivt og begyndte at tage stoffer som 16 årig. Speed og alkohol gjorde at jeg kunne klare mig og følte jeg var noget værd. Det var et weekend-misbrug som tog mere og mere til. Da jeg var 21 år gammel, der knækkede filmen for mig. Jeg drak hver dag og var gået over til kokain, som jeg også var dybt afhængig af. Jeg kendte en del behandlere og AA'ere igennem min far, som jo var blevet ædru, og de påvirkede mig sammen med min familie til at stoppe og komme i AA. 

Jeg blev ædru og kom meget i AA, men jeg fik aldrig bearbejdet de ting fra min barndom som bl.a var skyld i mit lave selvværd, som jeg så boostede med alkohol og hårde stoffer. 

Så jeg droppede AA efter næsten 4 år og tog på destruktiv power-druk i 2,5 år. 
Jeg røg direkte tilbage hvor jeg slap 4 år tidligere. Drak alt i stykker, og fyldte mig med stoffer igen. 
Det stod på i 2,5 år ca., så havde jeg ramt bunden hårdt igen og kom i behandling og fik ryddet op og tømt skraldespanden og fik styr på mine følelser. 

Uden AA går det galt

Jeg har aldrig haft det så godt som jeg har i dag. AA er en stor del af mit liv og det vil det altid være.
Har nogle rigtig gode venner i AA og uden for AA og vores familie er samlet og min far og jeg er begge ædru i dag. Det er jeg utrolig taknemmelig for og jeg skylder AA alt, fordi uden AA så går det galt. 

Det var min historie.
Håber den kan hjælpe nogen derude.