Alkoholbehandlingen mangler sundhedsfagligt personale
Der er langt imellem de hvide kitler i den kommunale alkoholbehandling. Det fastslår en ny afdækningsrapport af COWI/DECIDE, der danner baggrund for Sundhedsstyrelsens nye servicetjek af den kommunale alkoholbehandling. Afdækningsrapporten viser, at der er en klar overvægt af socialfagligt personale, og at 29 procent af alkoholbehandlingsstederne ikke har en fast læge tilknyttet.
‒ Vi ser særligt et behov for at styrke den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen, fordi der er tale om behandling af patienter med afhængighed og personer, som er i medicinsk behandling. Der kan nemlig være en væsentlig risiko for patientsikkerheden, hvis patienterne ikke systematisk kommer i kontakt med sundhedsfagligt personale. Derfor er det vigtigt, at patienten mødes af samme sundhedsfaglighed, som når man kommer ind i andre dele af sundhedsvæsnet, siger Sara Lindhardt, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, i en nyhed om servicetjekket på sst.dk.
Alkoholbehandlingernes medicinbrug strider mod retningslinjer
- Servicetjekket finder uoverensstemmelse mellem alkoholbehandlingernes vurdering af at leve op til NKR og praksis
- 13% af behandlingsstederne udfører ikke medicinsk alkoholbehandling. Det er imod NKR-anbefalingerne.
- Ifølge lægemiddelstyrelsens opgørelse var 95% af udskrevne døgndoser medicin til alkoholbehandling Disulfiram, bedre kendt som Antabus.
Kilde: Decide/COWI for Sundhedsstyrelsen 2019
Behovet for sundhedsfagligt personale understreges af servicetjekket og den tilhørende afdækningsrapports fund om medicinbrug i alkoholbehandlingen. Rapporterne viser nemlig, at Antabus er det mest udbredte lægemiddel i alkoholbehandlingen, hvilket strider imod Nationale Kliniske Retningslinje på området. Heri anbefaler Sundhedsstyrelsen Naltrexon og Acamprosat, fordi der ikke er tilstrækkelig evidens for Antabus’ effekt sammenlignet med de andre.
‒ Mange mennesker i alkoholbehandling har behov for medicinsk behandling af abstinenser og drikketrang, ligesom de er i risiko for en lang række fysiske sygdomme. Det er helt afgørende for patientsikkerheden, at der er lægedækning og sundhedsfagligt personale i alkoholbehandlingerne, siger Anette Søgaard Nielsen, bestyrelsesformand i Alkohol & Samfund.
KL: Vi skal hellere fokusere på fagsammensætningen i alkoholbehandlingen
I Kommunernes Landsforening er de ikke umiddelbart klar til at ansætte en masse ekstra læger. I en debat på Den Nationale Alkoholkonference sagde kontorchef for KL’s socialpolitiske kontor, Janet Samuel, at de kun delvist er enige i Sundhedsstyrelsens anbefalinger af flere læger i behandlingen.
‒ Vi skal hellere tale om den sammensætning af socialfaglige, pædagogiske, psykologiske, sygeplejerske og lægelige kompetencer, der skal være. Det er en udfordring, at vi kun taler om læger, siger Janet Samuel.
Danske Regioner: Det handler om patientsikkerhed
Det var Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, ikke enig med KL i.
‒ Det handler om patientsikkerhed, og jeg synes, at der i Sundhedsstyrelsens eftersyn er en god redegørelse for, hvorfor læger er vigtige – der bliver ikke bliver givet den medicin, der er mest hensigtsmæssig. Man kan dø af ikke at få den rigtige lægefaglige behandling, og derfor er det væsentligt at holde fast i behovet for læger, sagde hun og fastslog, at det ikke betyder, at de andre faggrupper ikke også er vigtige.
Alkohol & Samfund: Politisk krav om læger og sundhedsfagligt personale
Det er Anette Søgaard Nielsen enig i, men påpeger, at det er vigtigt at tale om lægefaglige kompetencer, fordi det har været en udfordring at skaffe dem i alkoholbehandlingerne. Hun peger på, at kommunerne bør være bedre til at samarbejde, så flere mindre behandlingssteder deler en læge.
‒ Men der skal fra politisk side være faste krav om lægedækning og sundhedsfagligt personale i alkoholbehandlingen, for ellers fortsætter vi status quo – og det er for usikkert for de borgere, der er i alkoholbehandling, siger hun.
‒ Vi ser særligt et behov for at styrke den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen, fordi der er tale om behandling af patienter med afhængighed og personer, som er i medicinsk behandling. Der kan nemlig være en væsentlig risiko for patientsikkerheden, hvis patienterne ikke systematisk kommer i kontakt med sundhedsfagligt personale. Derfor er det vigtigt, at patienten mødes af samme sundhedsfaglighed, som når man kommer ind i andre dele af sundhedsvæsnet, siger Sara Lindhardt, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, i en nyhed om servicetjekket på sst.dk.
- 71 procent af de kommunale behandlingssteder har en eller flere fastansatte læger i deres organisation. Det efterlader 1 ud af tre behandlingssteder uden fast lægedækning.
- Der er gennemsnitligt ansat 0,6 årsværk læger i alkoholbehandlingerne.
- Afrusning og abstinensbehandling er vigtige sundhedsfaglige opgaver, da abstinenser kan være en livstruende tilstand.
- 85% af mennesker i alkoholbehandling er afhængige af alkohol. Servicetjekket understreger vigtigheden af, at der bliver lavet lægefaglige vurderinger i udredningsfasen, for at sikre korrekt behandling.
- Servicetjekket understreger vigtigheden af, at alkoholbehandlingen har samme niveau af sundhedsfaglig ekspertise som andre dele af sundhedssystemet.
Kilde: Decide/COWI for Sundhedsstyrelsen 2019
LÆS OGSÅ
