Alkoholkulturen i foreningslivet: Anbefalinger til foreninger
Hvorfor undersøge alkoholkulturen i foreningslivet?
I Danmark har vi en ungdom, der drikker tidligt og meget ofte, når vi sammenligner med unge i andre lande. Når unge starter med at drikke alkohol tidligt og drikker meget i ungdommen, forsætter de ofte forbruget gennem livet.
Alkoholkulturen blandt danske unge er præget af, at alkohol oftest drikkes til sociale sammenkomster, hvilket gør det svært at vælge alkohol fra. Når unge drikker, er det typisk i grupper, hvor alkoholen får en central betydning for de unges opbygning af relationer og sociale fællesskaber. Det kan derfor være svært at fravælge alkohol, da de unge samtidig oplever det som at vælge en del af deres sociale liv fra.
Der er ikke lavet mange undersøgelser om alkoholkulturen i foreningslivet i en dansk kontekst, og derfor er der ikke tal på, om unge drikker i forbindelse med deres fritidsaktiviteter.
Mange danske unge tilbringer en stor del af deres fritid i sport- og idrætsforeninger. I alt deltager 83 procent af danske børn og unge i en aktivitet i deres fritid og størstedelen (86%) dyrker aktiviteten i en forening. Undersøgelser viser, at unge, som går til noget fast i deres fritid, har bedre trivsel og færre har problemer, end andre unge. En lille rundspørge, som Politiken foretog i 2008, viste dog, at halvdelen af idrætsudøvere i alderen 15 til 19 år havde drukket alkohol med deres trænere.
I Island har man haft positive erfaringer med at nedbringe rusmiddelforbruget blandt unge, og en af de beskyttende faktorer er især deltagelse i foreningslivet. For at blive klogere på sammenhængen, er det interessant at se på alkoholkulturen i en dansk kontekst.
Om undersøgelsen: Alkoholkulturen i foreningslivet
Undersøgelsen består både af en kvantitativ del og kvalitativ del. Den kvantitative del består af en spørgeskemaundersøgelse, som giver indsigt i omfanget af alkoholforbruget og alkoholpolitikker samt holdninger til alkohol i foreningslivet. Den kvalitative del består af fokusgruppeinterviews med trænere og giver indsigt i, hvordan alkoholkulturen opleves i foreningslivet.
Alkohol & Samfund har på baggrund af undersøgelsen lavet en række anbefalinger til foreninger om at tage stilling til alkohol.
Anbefalinger til foreninger
- Tag stilling til alkohol i foreningen. Inddrag repræsentanter fra bestyrelsen, trænere, medlemmer og forældre. Spørg jer selv, hvor og hvornår, hvis der skal serveres alkohol i foreningen, og hvem deltager i arrangementer, hvor alkohol bliver serveret. I kan have det nedskrevet i en alkoholpolitik, så alle er enige om, hvordan reglerne for alkohol er i jeres forening.
- Meld klart ud til medlemmer og trænere i foreningen. Sørg for, at jeres medlemmer, trænere og forældre er klar over alkoholpolitikken i foreningen. Den kan for eksempel også fremgå af jeres hjemmeside og i informationen, nye medlemmer får, når de kommer til.
- Tag en dialog med trænerne. Snak med dem om det at være rollemodel. Hvad er deres holdning til alkohol, og hvilke ønsker har de i forhold til trænerrollen? Det giver også trænerne mulighed for at reflektere over deres egen rolle i foreningen.
- Skab alkoholfrie og inkluderende fællesskaber. Overvej hvor meget alkohol fylder til sociale arrangementer i foreningen - især når børn og unge er til stede. Fællesskaberne bør være inkluderende for alle, også de medlemmer, der ikke drikker alkohol. Hvis der bliver serveret alkohol til arrangementer, bør der også blive tilbudt alkoholfrie og billige alternativer.
- Lav en handlingsplan, hvis der er et alkoholproblem. Overvej i bestyrelsen, hvordan I vil reagere, hvis der er formodning om, at en ansat, et medlem, en træner eller en forælder i foreningen har problemer med alkohol. Man kan altid få hjælp af en rådgiver på Alkolinjen tlf. 80 200 500.
- Indgå i samarbejde med andre fritidsforeninger i kommunen for at sikre fælles regler om alkohol – det vil være en styrke for den enkelte forening, hvis alle foreninger har samme regler.
